Quantcast
Channel: Tapas og hapsere Arkiv - Ostesnak
Viewing all articles
Browse latest Browse all 71

Grillede padron-peberfrugter med gedeost

$
0
0

I sommerferien gik turen til Andalusien, og her spiste vi flere gange de små grønne padron-peberfrugter. Svitsede med olie og salt er det en glimrende tapas, men peberfrugterne kan også bruges i salater og andre retter.

Da jeg hjemme igen faldt over padron-pebrene i mit lokale supermarked, blev de fyldt med en creme af gedeost og ricotta og lagt på grillen.

Padronpebre med ricotta og gedeost

PEBERFRUGTER FYLDT MED RICOTTA OG GEDEOST

12 padron-peberfrugter
50 g frisk gedeost
100 g ricotta
3 spsk purløg, finthakket
salt og peber
6 skiver bacon, skåret i halve

Rør gedeost med ricotta og purløg, smag til med salt (kun lidt) og peber. Skær toppen af peberfrugterne og fjern forsigtigt kernerne. Fyld lidt ostecreme i hver peberfrugt og vikl en halv skive bacon omkring.

Grill til pebrene er faldet lidt sammen, og baconen er stegt.
Padronpebre med ricotta og gedeost

Tips og bonusinfo:
Du kan bruge serranoskinke i stedet for bacon, ligesom du kan fylde andre peberfrugter end de små padron-pebre. Og endelig kan du skifte purløg ud med finthakkede grønne oliven. Og naturligvis kan du også tilberede peberfrugterne i ovnen.

Indlægget Grillede padron-peberfrugter med gedeost blev vist første gang den Ostesnak.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 71